Den kommende reboot af klassikeren Perfect Dark er en af Xbox Game Studios helt store satsninger, og udvikleren The Initiative blev tilbage i 2018 specifikt sat i verden for at udvikle spillet.
Endnu har vi dog ikke set meget til Perfect Dark, og noget tyder på, at spillets udviklingen langt fra er forløbet som planlagt.
For nyligt kom det frem, at spillets game director Dan Neuburger havde forladt projektet, og han er langt fra den eneste.
VGC har set nærmere på studiets ansattes LinkedIn-profiler og er kommet frem til, at 34 medarbejdere har forladt The Initiative inden for det seneste år. Det svarer til lige knap halvdelen af alle medarbejderne.
Sidste år blev det afsløret af Tomb Raider-udvikleren Crystal Dynamics var co-developer på spillet. Spørgsmålet er nu, om The Initiative gearer ned for at lade partneren tage over, eller om der snarere er tale om en større rekonstruering af virksomheden?
I følge VGC, der har talt med flere tidligere udviklere, skyldes afgangene blandt andet "lack of creative autonomy and slow development progress." Til samme medie udtrykker studiets leder Dan Gallagher dog forsat optimisme:
"In this journey, it's not uncommon for there to be staffing changes, especially during a time of global upheaval over the last two years, and there's plenty more work in front of us to deliver a fantastic Perfect Dark experience to our players. We wish all our former colleagues the very best, and I'm confident in the team we have in place, the new talent joining, and we can't wait to share more with the fans."
Det seneste kapitel i serien, Perfect Dark Zero, udkom tilbage i 2005 som en lanceringstitel til Xbox 360.