Oven på en lang arbejds- eller skoledag kan det være utroligt afslappende at falde tilbage i sofaen, slå hjernen fra og tilbringe et par timer med sit yndlingsspil. Men kan det ligefrem kaldes terapeutisk?
Det mener den nye udvikler Deepwell Digital Therapeutics, der ved hjælp af "research-driven technologies" vil levere spiloplevelser som skal have en positiv effekt på krop og legeme. Studiet er skabt i et samarbejde mellem industriveteranen Mike Wilson, der i sin tid var med til at stifte Devolver Digital, og Ryan Douglas, stifter af medicinaludstyrsproducenten Nextern.
"Our medium is often harshly judged for its perceived negative impacts on the mind and body," fortæller Wilson til Gameindustry.biz. "But the scientists who study video games, as well as the developers that build them at the highest levels, already know that the opposite is true."
Deepwell blev stiftet sidste år, men er altså først nu klar til at dele deres (ganske store) visioner med pressen.
"Some of the best video games in the world will be recognized for what they are - powerful medicine - and game designers will be shaping a new discipline with the potential to reach the biggest audience on the planet," forklarer Wilson.
Den første serie af terapeutiske spil fra Deepwell udkommer efter planen i 2023.