EA er begyndt at tease en kommende DLC-pakke til deres snowboard-bonanza SSX. Det foregår på spillets Facebook-side, hvor forskellige community-medlemmer deler de mystiske puslespilsbrikker, de har modtaget via e-mail.
Indtil videre er der afdækket en masse fyrværkeri, SSX-logoet i farverig udgave, og figuren Elise klædt på i det outfit, hun også benyttede tilbage i det gamle SSX Tricky. Mon der er en Tricky-orienteret DLC-pakke på vej til spillet?