Én af grundende til at den sydkoreanske tv-serie, Squid Game, blev sådan et hit, var de brutale, dystre og ofte morbide "lege", som deltagerne i den titulære konkurrence skulle være en del af. Serien lægger op til at den fase af fortællingen er forbi, men disse lege kommer dog til at spille en rolle i den kommende anden sæson, som blev bekræftet tilbage i november.
I et interview med Deadline er det blevet afsløret at "there will be more great games, that's all I can say".
Dette kommer naturligvis fra instruktør, forfatter og skaber Dong-hyuk, som lige nu arbejder hårdt på den anden sæson. Han tilføjer desuden følgende:
"I'm just still brainstorming and collecting the ideas for Season 2. I haven't even started with the writing yet."
Du skal derfor regne med at der sagtens kan gå adskillige år.