Lige inden PlayStation 5- og Xbox Series-generationen begyndte var der opråb fra vrede fans, der så til imens de største udgivere pludselig bestemte sig for at hæve markedsprisen på store spil fra $59.99 til $69.99 (en pris der dog kan fluktuere lidt mere herhjemme).
Nu ved vi at Hogwarts Legacy ikke har nogen mikrotransaktioner overhovedet, men vi ved samtidig at det er et spil der vil koste denne forøgede markedspris. Som VGC skriver har en række butikskæder anført en pris på $69.99 på PlayStation 5 og Xbox Series.
Traditionen tro er spillet billigere på PlayStation 4 og Xbox One, bare $59.99, men der synes ikke at være nogen måde at opgradere fra en ældre til en nyere version.
Vi afventer konkret dansk prissætning.