Back to the Futures Doc Brown skal være med i The Mandalorian

Great Scott!
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-03-24

The Mandalorians tredje sæson står til at gå i produktion inden længe, og selvom at det primært forventes at det gamle cast vender tilbage, så kommer der naturligvis også nye ansigter til - og blandt disse er der et genkendeligt et for at sige det mildt.

The Hollywood Reporter har slået fast at selveste Christopher Lloyd står til at skulle være en del af den tredje sæson, men det vides ikke præcis hvilken karakter han skal spille.

Det er desuden også lidt det eneste vi ved på nuværende tidspunkt. De er allerede gået i gang med at filme visse sekvenser, så vi regner med at der vil slippe flere detaljer ud indenfor de næste par uger.

Vi forventer at sæsonen får premiere til vinter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage