Vi har vidst i noget tid at EA og FIFA ikke rigtig kunne enes om et nyt samarbejde, der ville forøge royalty-betalingerne til FIFA ret betragteligt. Af den årsag har det været vidst i noget tid, at FIFA-serien ikke kan blive ved med at hedde netop det.
Men hvad skal den så hedde? Ja, det lader Jeff Grubb nu til at vide. I hans podcast, GrubbSnax, fortæller han at EA har besluttet sig for at skifte navn, og at det vil hedde "EA Sports FC" fremadrettet.
Angiveligt vil dette navneskifte finde sted allerede i år, så når EA løfter sløret for årets spil om ikke alt for længe, så er det med dette nye navn.
Det skal dog siges, at selvom EA mister retten til FIFA-navnet og diverse licenser, så vil alle spillernavne og klubnavne forblive en del af oplevelsen, eftersom at det er en aftale med FIFpro der afgør det, ikke FIFA.