Gårsdagens 94. Academy Awards blev ganske mindeværdige. Det skyldtes ikke mindst det chokerende moment, hvor en rasende Will Smith gik op på scenen og slog værten Chris Rock i ansigtet oven på en joke om Smiths kone. Forståeligt nok har billederne gået verden rundt, og spørgsmålet bliver nu, hvilke konsekvenser slaget vil få, da det selvfølgelig ikke er lovligt at slå andre i ansigtet - stjerne eller ej.
The Academy, der står bag Oscaruddelingen, var hurtigt ude at Tweete, at de selvfølgelig er imod enhver form for vold, men ifølge The Hollywood Reporter stopper sagen næppe der. Flere ledende skikkelser i Akademiet holdt mandag et telefonisk krisemøde og kom efterfølgende med følgende officielle udtalelse:
"The Academy condemns the actions of Mr. Smith at last night's show. We have officially started a formal review around the incident and will explore further action and consequences in accordance with our Bylaws, Standards of Conduct and California law."
Hollywood Reporter skriver, at Will Smith kan forvente repressalier og måske endda bliver smidt ud af Akademiet, der fungerer som en slags æresorganisation for filmbranchens førende medlemmer. Sin Oscar for Bedste Mandlige Hovedrolle får han efter sigende lov til at beholde.
Politiet i Los Angeles har desuden bekræftet, at Chris Rock ikke har ville politianmelde Will Smith for slaget, og Will Smith har sin været ude og undskylde for episoden på sin Instagram.