Uncharted: Fortune Hunter lukker ned

Nathan Drake formåede ikke at finde den store guldskat på mobile platforme.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-03-29

Tilbage i midten af 10'erne eksperimenterede flere store udviklere med mobilversioner af deres mest prominente konsolspil. Det gjaldt ikke mindst Nintendo, men også Sony forsøgte sig med titlen Uncharted Fortune Hunter fra 2016.

Uncharted Fortune Hunter, der beskrives som et puzzle-adventure, blev aldrig noget stort hit, men mobilspillet holdt dog alligevel, på bedste Nathan Drake-manér, fast med det yderste af neglene. Nu går den dog ikke længere.

På deres Twitter-konto meddeler Naughty Dog, at spillets servere med øjeblikkelig virkning bliver lukket ned.

"Uncharted Fortune Hunter is being discontinued. As of today, in-game purchases of treasure maps and bags of orbs have been disabled, and the game is no longer available for download from the Apple App or Google Play Stores. However, you may continue to play the game in offline mode until it is removed from your mobile device."

Med mindre man ejer spillet eller er gigantisk fan af Uncharted, er dette næppe nogen skelsættende nyhed. Men sammenholdt med, at Nintendo i den seneste tid også har flyttet en del ressourcer ud af mobilmarkedet, virker det til, at den indledende begejstring har lagt sig en smule.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage