På det samme pressemøde som Shigeru Miyamoto afslørede sine visioner om mere A Link to the Past, sørgede han også for at få nævnt lidt om fremtiden for racing-serien F-Zero. Da Edge spurgte hvor F-Zero var blevet af, svarede spilguruen sådan her:
"Jeg tror at det dengang var en virkelig stor overraskelse, en ny ting, et produkt der giver mening. Jeg kan ikke se hvordan man skulle lave en lignende overraskelse med den nuværende hardware. Men måske med fremtidig hardware, med Wii U'en på vej, kunne vi måske skabe noget der giver mere mening, enten som et mindre spil eller som en fuldblodstitel".