PS Plus Collection vil også fremover være tilgængelig for alle medlemmer på PS5

Og det gælder uanset om man har PS Plus Essential, PS Plus Extra eller PS Plus Premium.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-03-30

Ejer man en PS5, og er man medlem af PS Plus, har man samtidigt adgang til 20 klassiske bagudkompatible PS4-spil som en del af samlingen PlayStation Plus Collection. Men i går introducerede Sony en ny version af deres hidtidige PS Plus-program, der blandt andet inkorporerer abonnementstjenesten PS Now.

Det skabte en smule tvivl om samlingens fremtid, men over for IGN bekræfter PlayStation, at samlingen stadig vil være tilgængelig for PS5-ejere, uanset hvilken version af PS Plus, man fremover vil betale for.

PS Plus Collection indeholder blandt andet God of War, Persona 5, Uncharted 4: A Thief's End og Bloodborne, så der er tale om noget af en starterpakke til nye PS5-ejere, selvom mange fans nok allerede har spillet de helt store spil til PS4.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage