Microsoft har allerede afsløret den kommende måneds titler til Games with Gold, og nu følger Sony så trop med aprils spil til PS Plus-medlemmer.
Her er de spil, man kan downloade fra den 5. april:
Hood: Outlaws & Legends (PS4 og PS5)
Slay the Spire (PS4)
SpongeBob SquarePants: Battle for Bikini Bottom - Rehydrated (PS4)
I samme ombæring meddeler Sony også, at Persona 5 bliver fjernet fra PlayStation Plus Collection den 11. maj, så ejer man en PS5 og er PS Plus-medlem, skal spillet altså downloades forinden, hvis man vil beholde det.