Når det kommer til at producere prequels og serie-spinoffs til storfilm, er Disney nok stadig forrest i klassen, men mange andre filmproducenter er begyndt at kopiere deres strategi. Det gælder blandt andet HBO, der, hvis man skal tro de seneste rygter, snart er klar med serien Welcome to Derry, omhandlende den uhyggelige klovn Pennywise.
Klovnen debuterede oprindeligt i Steven Kings roman It fra 1986, men er siden blevet konverteret til to succesfulde horrorfilm. Ifølge Variety vil den nye serie foregå i 60'erne, og skal lede op til begivenhederne i It: Part One.
Hverken HBO Max eller Warner Bros. TV har endnu bekræftet serien, men Variety erfarer, at Andy Muschiette (intruktøren af It: Part One og Part Two) er udset til at fungere som executive producer, mens Jason Fuchs (Wonder Woman, Ice Age: Continental Drift) skal skrive historien.
Hvem der skal spille den skrækindjagende klovn, melder historien ikke noget om.