Det engelske spilmarked nåede rekordhøj omsætning i 2021

Det skyldes blandt andet en markant stigning i hardware-omsætningen.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-01

Der er små tegn på at den eksplosive vækst i spilbranchen er ved at stagnere en lille smule, som også kun er forventet blandt analytikere og eksperter, men det lader umiddelbart ikke til at have påvirket det engelske marked, der igen kunne fremvise rekordhøj omsætning hele sidste år.

Handelsorganisationen UKIE har offentliggjort deres UK Consumer Games Market Valuation for sidste år, og her benyttes data fra et hav af kilder, inklusiv ABC, BFI, GfK, Kantar, OCC, Omdia, Nielsen og NPD.

Her afsløres det at det engelske spilmarked voksede med 1.9% i 2021 fra den tidligere rekord på knapt £7 milliarder, en rekord der blev sat midt i COVID-19 pandemien, og derfor blev det ikke anset som værende muligt for branchen at slå den lige foreløbig.

Men vurderingen lyder på £7.16 milliarder i 2021, som blandt andet ledes af en stigning i hardware-omsætning med 17% til £2.66 milliarder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage