343 Industries: "Gode Halo-produkter er lidt ligesom porno"

Ja, det er en lidt bizar sammenligning.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-01

Halo Infinite ankom endelig i december måned, men det var efter en række forsinkelser. Dog er det fortsat studiets absolut største lancering til dato, og vi belønnede det da også med en flot anmeldelse.

Ventetiden på mere Halo kan nemlig blive lang, eftersom der, i brede træk, kun er ét studie der arbejder med IP'en, selvom at Microsoft til tider har lånt den ud til andre studier som Creative Assembly.

Men et utal af potentielle partnere rækker løbende ud for at pitche potentielle ideer til 343, og studiechef Frank O'Connor har en ret... speciel måde at beskrive hvordan de sortere i dem. I et interview med Washington Post siger han følgende:

"It's kind of like porn. You know it when you see it."

Vi tænker at han mener at når det rigtige projekt præsenterer sig selv, så godkender 343 det prompte, såsom den nye serie på Paramount+.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage