Der er mange fordele ved at spilbranchen er ved at rykke til digital distribution og salg, og for en virksomhed som Sony er én af dem, at de ikke behøver lige så mange ansatte for at varetage salget. Af den grund har de været igennem en større fyringsrunde, desværre.
Som Axios skriver så er Sony lige nu igang med at fyre noget der ligner 90 medarbejdere, der arbejder med direct-to-consumer salg i Nordamerika.
Selvom at Sony stadig sælger masser af spil via fysisk salg, så siger Axios at denne beslutning "suggests a shift toward direct-to-consumer marketing and a de-emphasis on retailers and physical game sales".
Sony har endnu ikke udtalt sig konkret om fyringerne.