I fredags lod det ved første øjekast til at Konami havde i sinde at fejre Metal Gear-seriens 35 års jubilæum via endnu en NFT-auktion, hvor ekstremt dyre Codec-animationer ville blive solgt for mange, mange tusinde kroner stykket.
Det har vist sig, via en meddelelse fra Konami til TechRadar, at denne auktion er en aprilsnar, og ikke er etableret af Konami selv. De er lige nu ved at undersøge hvordan de kan få domænet taget ned.
Det skal dog siges, at den eneste grund til at mange har troet på det, er at Konami selv har gjort netop dette for at fejre Castelvania-seriens jubilæum, hvor de solgte for mange hundredetusinde kroners NFT'er.
Faktisk står der inde på selve domænet, at denne fake auktion blev sat op for at parodiere netop Castlevania-auktionen.