Epic Games har indsamlet over $144 millioner til Ukraine igennem Fortnite

Det skulle vise sig at blive et gigantisk beløb, som Epic sender direkte til Ukraine.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-05

Der findes et utal af organisationer fra spilbranchen der har doneret penge, eller igangsat initiativer der skal støtte op om de nødhjælpsorganisationer der leverer kritisk hjælp til de ukrainske borgere der har lidt under den igangværende russiske invasion.

Men ingen af disse kan måle sig med Epic Games' mission, for de har doneret al overskuddet fra Fortnite direkte til organisationer som UNICEF og World Food Programme i i alt 14 dage. Det viste sig efter få dage, at vi ville komme til at tale om mange, mange millioner.

Det er nu blevet afsløret af Epic via Twitter, at de har ramt $144 millioner, som doneres til Direct Relief, UNICEF, UNHCR, World Central Kitchen og World Food Programme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage