Roblox CEO står til at modtage $232.8 millioner inden 2028

Dog, hvis han ikke rammer specifikke milepæle, får han udbetalt nul og niks.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-06

Tidligere er særligt spilbranchens store CEO's, som Activision Blizzards Bobby Kotick og EA's Andrew Wilson, blevet kritiseret for at få nærmest umenneskeligt store personlige udbetalinger via ekstravagante bonusordninger. Nu kan Roblox CEO David Baszucki slutte sig til den liste.

Som GamesIndustry har slået fast, så fremgår det at et memo at Baszucki står til at modtage $232.8 millioner i personlige bonusudbetalinger indenfor en syvårig periode frem til 2028.

Naturligvis afhænger denne udbetaling af at Baszucki rammer specifikke milepæle, såsom at hæve aktieprisen på Roblox Corporation til $375 i selvsamme periode. Disse udbetalinger sker, som sagt, igennem en bonusbaseret "stock award".

Det betyder at Baszuckis egentlige lønning er $0, og at han i stedet udelukkende betales igennem disse stock awards - rammer han ingen af milepælene, og hvis aktieprisen ikke forbipasserer de $165 per aktie, så får han intet.

Ifølge bestyrelsen sker dette for at "align Mr. Baszucki's long-term interests with those of stockholders" og "discourage short-term risk taking to achieve short-term performance."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage