Noget tyder på at Overwatch 2 også har Battle Passes

Selvfølgelig skal der også være et Battle Pass.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-08

Overwatch 2 går snart i beta, og dermed kan alle ved selvsyn finde ud af om Blizzard har gjort nok til at retfærdiggøre at smække et "2"-tal på æsken, i stedet for at bare at fortsætte støtten af det originale spil. Én ændring lader dog til at være, at der på klassisk monetariseringsvis vil blive tilføjet et Battle Pass.

Dette fremgår af tidligere UI-designer på spillet, Jayson Kirby, der har lagt referencer til hans arbejde ud på ArtStation. Hvorimod dette ikke kan ses som en direkte bekræftelse, så tænker vi at Kirbys arbejde er retvisende, eftesom han forlod Blizzard uger inden den egentlige beta-lancering.

Du kan se billederne herunder, der viser både "Battle Pass"-sektionen af hovedmenuen, samt en "Shop".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage