Bang & Olufsen viser tocifret vækst for syvende kvartal i træk

Takket være et forøget produktsalg, sjovt nok.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-08

Der var engang for nogle år siden, hvor det så ud som om at danske Bang & Olufsen virkelig var i vanskeligheder, men de svor at bjerge den synkende skude, og det må man for alvor sige at de har gjort.

Det sidste lange, lange stykke tid har virksomheden ikke bare fremvist vækst, men tocifret vækst i adskillige kvartaler i træk. Faktisk ikke bare adskillige - det nyeste regnskab viser igen tocifret vækst for syvende kvartal i træk.

Via en pressemeddelelser fremviser selskabet 10% vækst i omsætningen. Det er, sjovt nok, primært forøget produktsalg der har resulteret i væksten, og i det hele taget ser B&O bare en højere efterspørgsel. Dog forventer de også, at dette ikke kan blive ved når prisen på komponenter stiger, og at der opstår inflation som følge af den russiske invasion af Ukraine.

"For syvende kvartal i træk leverede vi tocifret vækst. Det gjorde vi på trods af de vedvarende udfordringer med de globale leverandørkæder. Dette skyldtes især det hårde arbejde fra vores partnere og medarbejdere, og jeg vil gerne takke dem for deres store indsats. I Q3, påvirkede den globale mangel på komponenter både vores omkostninger og produkttilgængeligheden, og vi forventer, at dette fortsætter i et stykke tid. Derudover, ser vi højere usikkerhed relateret til forbrugerefterspørgsel som følge af højere inflation, Ruslands tragiske invasion af Ukraine og COVID-19 nedlukninger i Kina," siger direktør Kristian Teär.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage