Selvom at der som regel ikke er lige så mange reelle produktlanceringer ved Apples årlige WWDC-konference, så er den blevet ret afgørende eftersom den introducerer det nye iOS, nye iPadOS, WatchOS og MacOS, der så rulles ud i månederne efter.
Nu er det blevet sat dato på årets WWDC, der traditionen tro løber af stablen d. 6 juni 2022. Her forventes det naturligvis at vi kommer til at se iOS 16, macOS 13 og meget, meget mere.
Ikke bare det, de fleste mener at det er sandsynligt at det bliver her at Apple introducerer den næste generation af deres chip-design, som forventes at hedde M2.
Præcis hvilke maskiner der står til at få en M2 først vides ikke.
Skal du se med?