Siden starten af 2020 har Embracer købt 62 studier. Det er i sig selv ret vildt, og blandt disse er der ret signifikante af slagsen, såsom Gearbox, Aspyr, 4A Games og Saber Interactive. Men selvom at de har købt 62 studier, så er de åbenbart slet ikke færdige.
I et interview med Financial Times siger CEO Lars Wingefors, at de i fremtiden vil forøge mængden af studier under deres banner.
Faktisk er det endnu mere specifikt, for angiveligt har han fortalt dem, at de planlægger at købe det samme antal, og for de samme $8.1 milliarder, de næste par år.
Men hvilke studier der er i kikkerten vides endnu ikke.