Elektrisk gaming-seng gør det lettere at game uden at skulle sidde op

Det er da meget smart, eller hvad? Nej?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-13

Nej, det er så sandelig ikke første gang at diverse virksomheder forsøger at udnytte spilentusiaster med produkter branden som "gaming-specifikke". Det er ikke engang første gang at nogle har forsøgt at designe en seng specifikt orienteret imod gamere.

Men her er vi altså, hvor japanske Bauhütte har løftet sløret for en gaming-seng, der gør det muligt at finde til rette automatisk, så du simpelthen ikke behøver at sætte dig op for at spille.

Modellen hedder BGB-100FA, og er en motoriseret sengeramme, der lader dig bestemme den præcise vinkel på ryggen, og nede ved fødderne, så du uden problemer kan skabe en gaming-position der er komfortabel, for så automatisk at rette den ud når du skal sove.

Den er sågar kompatibel med andet Bauhütte-grej, så du kan skabe et komplet set-up, med skærme og alt derimellem. De har faktisk sendt et billede med alt dette integreret, som du kan se herunder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage