Jeff Grubb sagde tilbage i januar, at studiet Certain Affinity, som holder en legendarisk position som hjælpestudie på blandt andet Halos diverse multiplayer-baner igennem årtierne, nu endelig skal lede deres helt eget projekt, og at dette bliver en Monster Hunter-inspireret IP eksklusivt på Xbox.
For nylig afslørede de så, at de derudover vil assistere 343 Industries med indhold til Halo Infinite, men de er også gået i gang med at hyre ind til noget helt andet.
Som Klobrille pointerer, så er studiet gået i gang med at hyre folk ind der har "shipped multiple AAA Games", og her "development experience on Xbox consoles". Dette projekt står ikke tilknyttet Halo Infinite, og kan meget vel være den førnævnte nye IP.
"They're working with Certain Affinity on what seems like a Monster Hunter style game - a Monster Hunter clone. They see this gameplay style succeeding, and Microsoft's like, 'hey, we should try to make one of those, is anyone out there going to pitch one?," sagde Grubb i januar.
Noget kunne tyde på at projektet om ikke andet er ved at overgå til fuld produktion.