Hello Games arbejder på ny IP der er lige så ambitiøs som No Man's Sky

Studiet vil dog blive ved med at støtte No Man's Sky med store udvidelser.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-19

Alt tyder på at Hello Games har lært deres lektie, og de har da også forvandlet No Man's Sky fra en af de mest kontroversielle lanceringer i nyere tid til en ret positiv "redemption story". Ikke bare arbejder de på nyt indhold, som fortsat er gratis for alle, de er også gået i gang med at forme deres næste spil.

I et interview med IGN fortæller stifter Sean Murray, at dette nye spil kan sammenlignes med No Man's Sky i forhold til selve ambitionsniveauet.

"For a while now we've been working on something pretty ambitious in the background. It's a small team but we like it that way. Similar to No Man's Sky, it's the kind of project that even if we had a thousand people working on it, it'd still seem impossible."

Han slår dog fast, at studiet vil blive ved med at støtte No Man's Sky med store udvidelser, der igen vil være gratis for alle.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage