Uncharted-skaber skal officielt lave et Star Wars-spil (igen)

Amy Hennig får chancen for at give Star Wars-universet et skud til efter det aflyste Project Ragtag.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-20

Uncharted-skaberen Amy Hennig arbejdede i lang, lang tid sammen med det nu lukkede Visceral Games på et Uncharted-lignende spil indenfor Star Wars-universet, som fortsat går under navnet Project Ragtag. EA valgte dog at lukke for projektet.

Nu får hun dog en chance til. Hun arbejder i dag for Skydance Interactive, og de arbejder faktisk allerede aktivt på et Marvel-spil for Disney. Men efter det? Ja, så står den på Star Wars endnu en gang.

Via Star Wars-hjemmesiden er det blevet afsløret, at Skydance skal lave et "story-driven action adventure game set in the Star Wars universe", så det er præcis som Uncharted, Project Ragtag og det hemmelige Marvel-spil - netop det Hennig er kendt for.

Dog er der ikke flere detaljer end det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage