For nylig sparkede vi gang i en konkurrence, hvor vi satte to Xbox Series X-inspirerede minikøleskabe på højkant, et bizart produkt der faktisk er direkte inspireret af de mange memes der opstod i kølvandet på konsollens afsløring ved Game Awards nogle år tilbage.
Gamereactor har kørt igennem de mange fede svar, og har fundet de to vindere:
KriNiX2:
"For mig må det helt klart være Fable, jeg faldt pladask for serien for 18 år siden, da jeg sad med Storebror som læremester og forsøgte at mestre dette fabelagtige nye spil univers.
Jeg blev nok fanget af spillet og universet ved det allerførste høne spark. Tilgenæld var det hele charmen og humoren i de forskellige landsbyer, de gode puzzles som var adgangsgivende til demongates, det for tidspunktet fremragende kamp og progressions system, værdifulde samlerobjekter, valgfriheden og den faktisk glimrende historiefortælling som har fået mig til at vende tilbage til serien igen og igen igennem årene.
Jeg har virkelig savnet Fable og jeg har simpelthen farligt høje forhåbninger til det kommende spil i serien, jeg håber inderligt at serien formår at finde tilbage til topformen, det syntes jeg den fortjener.
Skulle man så være så heldig, at kunne nuppe en kold flaske tonic, fra et lækkert mini køleskab, imens man downloader det helt nye fable spil, ja så ville verden, om ikke andet for et øjeblik, fremstå noget nær perfekt i min bog."
McCandlessDK
"Starfield.
Jeg er meget spændt på Starfield, især fordi vi tæt på intet ved om det. Første gang jeg spillede Skyrim var det en magisk oplevelse. Jeg kunne tydelig mærkelig DNA'et fra Oblivion og Fallout 3, to spil som jeg også var meget glad for, men Skyrim tog det bedste fra dem og forberede på det.
Desværre overgik Fallout 4 ikke Skyrim, på samme måde som Skyrim havde overgået sine forfædre.
Med Starfield håber jeg, at få det bedste fra Bethesda, blot endnu bedre. Jeg er klar på et episk rum eventyr!
Lad det snart blive juni og "E3"."
Vi siger stort tillykke til vinderne, og et stort tak til dem der har deltaget. Vi har rakt ud til begge her på siden.