Der er allerede en række ret prominente DC-baserede spilprojekter under udvikling. Vi får Gotham Knights fra Warner Bros. Montreal, Suicide Squad: Kill the Justice League fra Rocksteady og Wonder Woman fra Monolith, men åbenbart mener de nye chefer at der skal mere til.
For nylig blev Warner Bros. og Discoverys "merger" gennemført, og dermed er der teknisk set en helt ny bestyrelse. Ovre hos Variety fremgår det, at de ønsker at forbedre vurderingen af DC Entertainments IP'er, og det betyder flere film, men det betyder også flere spil.
Men Warner Bros. egne studier lader ikke umiddelbart til at have plads til at forøge volumen, eftersom vi primært har TT Games, der arbejder på Lego-spil, Avalanche der er ved at lægge sidste hånd på Hogwarts Legacy, samt en række mobilstudier.
Så planen lader til at være at outsource, og denne partnerskaber med stærke tredjeparter. Men præcis hvilke vides endnu ikke.
Hvad ønsker du at se fra DC-baserede spil fremadrettet?