Du har måske nok streamingtjenester i forvejen, men hvad nu hvis du eksplicit mangler danske film, og måske sågar klassiske danske film? Ja, det er der råd for, for Nordisk Film har i sinde at slå Dansk Filmskat og Min Bio sammen i én stor tjeneste, der skal katalogisere og udbyde danske film i en stor pakke.
Tjenesten hedder Nordisk Film+, og allerede nu ved vi at film som Kærlighed ved Første Hik og Ternet Ninja bliver en del af sortimentet. Der er også masser af indhold tiltænkt de små fra 0-12, hvor film som Bennys Badekar og Magnus og Myggen indgår.
Der kommer til at være features som "Min Liste", og muligheden for lokale downloades. Der er dog endnu ingen konkret premieredato, men det sker åbenbart inden længe. Ifølge Mere Mobil er kunder hos både Dansk Filmskat og Min Bio blevet oplyst om, at de kan køre med samme abonnementspris på 49 kroner om måneden.