Infinity Ward er ved at lade op til en formel afsløring af Call of Duty: Modern Warfare II

Mon ikke Infinity Ward er ved at være klar?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-04-25

Call of Duty: Modern Warfare satte rekorder for serien for nogle år siden, og det har hele tiden været vidst at Infinity Ward ville gå i gang med en efterfølger. Faktisk har de allerede bekræftet at det netop er det de arbejder på, men vi har endnu ikke set en formel afsløring.

Men denne er tilsyneladende undervejs nu. Studiets Twitter er officielt "gone dark", og har skiftet deres cover- og profilbillede til sort. Men IGN har pillet lidt ved disse billeder, og har fundet ud af du kan skrue lidt på niveauerne, og tilsyneladende fremmane et vagt billede af Ghosts ikoniske dødningshovedmaske.

Spillet står til at fortsætte den historie der gik i gang i 2019's Call of Duty: Modern Warfare.

Hvad håber du Infinity Ward tilføjer?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage