Microsoft valgte for lang, lang tid siden at holde de konkrete Xbox-salgstal bag lås og slå, og i stedet læner de sig yderligere ind i eksempelvis aktive Game Pass-abonnenter. Det tætteste vi er kommet på et estimat er tilbage i januar, hvor Daniel Ahmad estimerede et samlet salgstal på cirka 12 millioner "shipped" konsoller, som vi dog antager bliver solgt idet de lander på hylderne.
Det nyeste estimat kommer fra VGChartz, og selvom at denne kilde er ret upålidelig, og laver ret rundhåndede estimater, så er der én forskel denne gang. For deres nyeste estimat er faktisk blevet retweetet af selveste Xbox-marketingschef Aaron Greenberg på Twitter.
Det er usædvanligt, og kunne betyde at dette, helt tilfældigt, er ret tæt på det rigtige tal, ellers er det svært at se hvorfor Greenberg aktivt ville promovere det. Estimatet er som følgende efter 17 måneder på markedet:
"Xbox Series X|S vs Xbox 360 sales comparison after 17 months:
XSX|S: 13.87M
X360: 9.38M
After 17 months the Xbox Series X|S is ahead of the Xbox 360 by 4.49M units."