Fast X-produktionen mister $1 million om dagen på søgen efter ny instruktør

Men hvem skal erstatte Justin Lin?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-05-01

Fast X står til at blive det sidste egentlige kapitel i Fast and Furious-filmserien, der har hevet milliarder ind verden over fra start af. Men på overraskende vis har instruktøren bag de sidste mange kapitler, Justin Lin, valgt at trække sig helt, og åbenbart koster det folkene bag rigtig, rigtig dyrt.

Ifølge Variety betyder instruktørens exit fra filmen, der i øvrigt allerede er i noget der ligner fuld produktion, at studiet bag skal betale noget der ligner $1 million om dagen på at fastholde alles kontrakter, til trods for at de reelt set ikke kan bevæge sig fremad.

"The production is burning through cash to keep key crew and cast members in limbo. Sources from different studios with experience replacing directors midstream estimated that it could be costing Universal upwards of $600,000 to $1 million a day."

Men hvem skal instruere? Det lader ingen til at vide lige nu, og det vides endnu heller ikke om hvorvidt stjerner som Brie Larson og Jason Momoa kan blive på settet med travle kalendre.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage