Netflix har mistet abonnenter, og selvom at de bringer et milliardoverskud hjem hvert eneste kvartal, så skal de nu bevise overfor deres investorer at de er villige til at skære ind til benet for at forblive konkurrencedygtige.
Det er særligt gået ud over diverse animationsprojekter, og TUDUM-redaktionen, og nu er endnu et projekt røget. Som TechRadar skriver har de sløjet Pearl, et animationsprojekt der er et led i en større aftale til over $100 millioner sammen med ingen ringere end Meghan Markle og Prins Harry.
Aftalen blev underskrevet tilbage i 2020, og den lader til at være helt lukket ned nu. Præcis hvordan det påvirker parrets produktionsselskab, Archewell, vides endnu ikke, men selskabets første serie, Heart of Invictus, står fortsat til at få premiere senere på året.