Hasbro lancerer Darth Vader-hjelm som fejring af karakteren

For nylig var det May the 4th, en fan fejring af Star Wars, og produktet blev afsløret i den forbindelse.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-05-06

Nej, May 4th bød stort set kun på en ny trailer fra den kommende Obi-Wan Kenobi-serie, men der var ingen bredere afsløringer af Disneys planer for et større filmunivers, eller en formel afsløring af den kommende efterfølger til Star Wars Jedi: Fallen Order.

Men vi fik dog noget ret sejt fra Hasbro, som kan gøre dig til.. ja, til Darth Vader. De har nemlig løftet sløret for en såkaldt "The Black Series Darth Vader Premium Electronic Helmet", en reel full-scale hjelm, der kommer med de karateristiske røde linser, og en række ekstra funktioner.

Den kommer til at koste "bare" $131, og ankommer til næste forår. Du kan se den på billedet her, og forudbestille via Hasbro Pulse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage