Tidligere 343-ansat er trist over ændringer i Halo Infinites anden sæson

Angiveligt har studiet bag fjernet en række bevægelsesmønstre, som fans virkelig satte pris på.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-05-05

For nylig landede den anden sæson af Halo Infinite, med titlen Lone Wolves, endelig, og den tilføjer naturligvis lidt nyt indhold hist og her. Men, uden at orientere de faste spillere, så har 343 Industries også gjort det lidt... simplere at bevæge sig.

Der er blevet foretaget såkaldte "nerfs" af særligt slide-mekanikken, og også de såkaldte "trick jumps", som er fast inventar blandt passionerede spillere. Tidligere 343-ansat Blaze Lightcap har pointeret dette via Twitter, og er tydeligvis frustreret:

<social>https://twitter.com/BlazeDillon/status/1521596764570144770</social>

Der lader til at være ret bred utilfredshed med disse ændringer, og en artikel hos Dexerto samler blandt andet en række af disse negative holdninger.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage