For nylig er der opstået rygter omkring et muligt opkøb af Ubisoft, og her snakker vi ikke nødvendigvis om Microsoft eller Sony, men snarere såkaldte "private equity firms", der egentlig bare leder efter at overtage forretningen.
Angiveligt skulle CEO Yves Guillemot og den bredere Guillemot-familie igen forsøge at forhindre dette, og flere rapporter siger at familien nu forsøge at anskaffe flere aktier, præcis som med Vivendi for en del år siden. Alligevel kan Seeking Alpha slå fast, at aktieprisen hoppede næsten 10% som følge af rygterne om et opkøb.
Lige nu holder Guillemot-familien 15.9% af den samlede aktiemængde, og 22.3% af stemmeretten, og de skulle angiveligt være interesserede i at slå pjalterne sammen med investorer om at beskytte sig mod fjendtlig overtagelse - igen ligesom med Vivendi.
Tag alt dette med et gran salt, men noget kunne tyde på at Guillemot-familien ønsker at fastholde kontrol.