Sony har ansøgt om patent på det, der unægteligt ligner en Move-controller-opsætning. Move-controlleren placeres i midten, og så er der håndtag i både højre og venstre side. Ifølge de officielle patentpapirer kan håndtagene bevæges frem/op, så tingen minder om et motorcykelstyr(!). Det er selvfølgelig ikke sikkert, at produktet bliver til noget, men spændende ser det i hvert fald ud.
Har du et bud på, hvad den helt præcist skal bruges til?