Styringen der kan rende og hoppe
Hop, slå, duk dig, hop, hop, spark, hop, slå, lav en saltomortale, drej atten gange rundt om dig selv, og hop så lige en gang til, mens du svinger armene som var du en kolibri. Måske er dette et lidt overdrevent eksempel på en situation i et spil, der understøtter Kinect eller lignende bevægelsesfølsomme controller-systemer (jeg bruger termen motion-controllers fremover), men det er ikke langt fra sandheden.
Flere og flere spil leverer efterhånden enten fuld eller delvis Kinect-/Move-støtte, og det er jeg egentlig ved at være en anelse træt af. Denne omgang brok er udsprunget af den nyhed vi havde på siden i torsdags omhandlende Mirror's Edge 2 og en potentiel Kinect-støtte.
Flere af jer brugere var enige om, at det var en ligegyldig tilføjelse, og at udvikleren skulle lade tingene være som de var i 1'eren. Jeg kunne ikke være mere enig.
Det skal dog siges, at jeg sagtens kan se idéen med, at det kan være sjovt at kæmpe sig igennem et spil kun ved hjælp af ens arm- og benbevægelser, men det kræver en ordentlig indsats fra udviklernes side.
Jeg prøvede for nyligt Kinect Star Wars, og var ganske imponeret over Kinect-implementeringen, men her var også tale om et spil, der udelukkende var udviklet med denne styreform i tankerne. Problemet opstår for mit vedkommende, når spillene som udgangspunkt er udviklet til at blive spillet med en normal controller, og så alligevel får klistret en Kinect- eller Move-støtte på undervejs. Det bliver en halv løsning, og ikke noget som jeg på nogen måde finder interessant.
Killzone 3 er et godt eksempel. Jeg har prøvet spillet med Move-controlleren både for sig selv, men også når den var sat sammen med Sharpshooter-opsætningen, der gav én et "rigtigt" gevær i hænderne. Sidstnævnte var egentlig en ret sjov oplevelse, men for sig selv var Move en ligegyldig tilføjelse til spillet, der i mine øjne var klart stærkest, når det blev spillet med en ganske normal controller.
Og her har vi kernen i problemet. Det bliver alt for ofte bare en gimmick. Og så er det tilmed en gimmick, der i mange situationer ikke en gang er specielt fornøjelig. Jeg så hellere, at udviklerne lagde flere kræfter i det enkelte spils "normale" gameplay, grafik eller lydspor fremfor at bruge energi på at implementere bevægelsesfølsom styring, der i sidste ende blot bliver brugt et par minutter, før man skifter til sin normale controller igen.
Jeg har egentlig heller ikke det store i mod, at der bliver lavet spil, der sigter mod et yngre publikum eller et specifikt publikum, så vi på den måde også får hevet dem ind i spillenes fantastiske verden, og måske er bevægelsesfølsomme spil vejen frem på det område. På den anden side var der ikke den slags, da jeg var barn, og jeg har da stadig spillet computerspil gennem hele min opvækst.
<bild></bild>
Måske er det bare mig, der i en alder af 24 år allerede er blevet gammel og ikke længere kan følge med udviklingen? Jeg ved det ikke, men i min verden kan udviklerne lige så godt smide samtlige motion-controllers i skraldespanden, og i stedet give mig nogle ordentligt gennemarbejdede spil som jeg kan spille med en ganske almindelig controller i hænderne, mens jeg sidder på min flade i sofaen.
Hvad mener du? Er motion-controllers guds gave til gameren, en måde at hive nye spillere ind eller er det bare en åndssvag gimmick, der burde ryge lige lukt i affaldsskakten?
<bild></bild>