Det er ikke mange dage siden vi kunne fortælle hvordan den øverste ledere fra Apple, Tim Cook, skulle have taget turen forbi Valve's hovedkontor - en nyhed der med det samme satte spekulationerne omkring et potentielt samarbejde i gang.
Alt dette bliver dog nu afkræftet af Gabe Newell der til dagligt fungerer som den øverste leder hos Valve. Newell deltog således i Seven Day Cooldown-podcasten, hvor han fortalte at Tim Cook aldrig havde været på besøg hos firmaet, og at han (Newell) faktisk aldrig havde mødt manden, på trods af at der var masser af ideer som spilgiganten ønskede at tale med hardwaregiganten om.
Således ser det altså ikke ud til at noget samarbejde er i planerne endnu, men det udelukker naturligvis ikke at det kunne ske i fremtiden.