Remedys Control-efterfølger er lige nu i "the concept stage"

De arbejder desuden videre på et spin-off af spillet også.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-05-16

Vi har vidst i lang tid at Remedy arbejder på en direkte efterfølger til Control. Faktisk har vi vidst i lang tid at de både arbejder på denne direkte efterfølger, samt et mindre spin-off. Men hvordan går det med de her to spil?

Ja, det har Remedy afsløret i deres seneste investorpræsentation hvor de to projekter, hvor efterfølgeren hedder Project Heron og det mindre spin-off hedder Project Condor, var omdrejningspunktet.

Heron er lige nu i et "concept stage", hvor holdet bygger prototyper og tester dem for at finde ud af hvordan spillet skal se ud - det er en ret afgørende del af et spils præproduktion, og har ikke som sådan nogen fast tidsramme.

Condor er derimod i et såkaldt "proof-of-concept stage", hvor alle systemerne er på plads, men hvor ekstensiv test er nødvendig for at overgå til fuld produktion.

Det er med andre ord Alan Wake 2 der virkelig drager studiets ressourcer frem imod lanceringen næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage