Der findes ikke synderligt mange, særligt ikke her på Gamereactor, der direkte foretrækker Live Service-struktur, mest af alt fordi de primært byder indenfor til gentageligt indhold, mikrotransaktioner og forbrugerfjendsk adfærd.
Men det ændrer ikke på at for virksomheder som EA der er det en altafgørende del af forretningen. Faktisk er det langt, langt størstedelen af omsætningen. I deres seneste investorrapport (via VGC) fortæller CFO Chris Suh, at hele 71% af den samlede omsætning fra forretningen kommer fra Live Service.
"Live services net bookings grew 17% year on year to nearly $5.4 billion, and made up over 71% of our total business. Full game sales were up 34% to $2.1 billion."
Her snakker vi Apex Legends, Battlefield 2042 og FIFA, så det er også størstedelen af alle de spil EA reelt set udgiver.