Det er ikke mange år siden at Sony havde en ret direkte strategi hvad angik eksklusivitet, og det var at forskanse deres bedste spil udelukkende på PlayStation-konsoller. Det var også en strategi der tildels virkede hele sidste generation, men idag er strategien en anden.
Sony, og PlayStation, har et fornyet fokus på særligt PC-platformen, men er også mere interesserede i at udbrede deres IP'er til mobile platforme. Her mener de desuden at det nye Bungie-køb er et afgørende kapitel i denne rejse.
Som VGC skriver afslørede CEO Kenichiro Yoshida under et strategimøde, at det der med at gå multiplatform er ret vigtigt for fremtiden:
"We believe it will be a catalyst to enhance our live game services capabilities. Our acquisition of Bungie also represents a major step forward in becoming more multiplatform."
Hvad håber du der kommer ud af det her køb?