Her er vinderen af vores Xiaomi 12-konkurrence

Konkurrencen har kørt et par uger, men vi har nu valgt en vinder.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-05-20

For nogle uger siden sparkede vi gang i en stor konkurrence, hvor I havde mulighed for at vinde en Xiaomi 12, gigantens nyeste flagskib.

Opgaven var ret simpel; vi bad jer beskrive hvad er det vigtigste et smartphone-flagskib, og hvorfor, og nu har vi fundet en vinder.

Det er nemlig Gode Gamle, der har skrevet et Star Wars-agtigt, som virkelig fik nostalgien til pible frem fra overfladen. Du kan læse det lidt lange men underholdende svar herunder:

"A Game of SmartPhones:

I et fjernt, fjernt rige, for flere æoner siden...

De mægtige Android har endelig overtaget over det etablerede aristokrati fra Apple.

Deres tropper fra S22-kompagniet har gennem hårde kampe fået skubbet 13'erne tilbage fra fronten.

I et sidste desperat forsøg på overmagt, udsender Apple sine seneste M2-processorer og forsøger at udradere modstanden med rå magt. Strømningerne i krigens marked sender kunder i retningen af Apple igen, i håbet om at blive en del af deres økosystem.

Pludselig ses Android indsætte deres hidtil kraftigste våben ind i den indædte kamp om markedet.

Tidligere tiders unge lærlinge er nu blevet fuldendte mestre i kampen mod det store imperiums magt.

Med deres sektioner fra de fjernøstlige kompagnier, rydder de kamppladsen, når det kommer til det vigtigste punkt for et top-of-the-line flagskib...

Billedet, hastigheden, batteriet, vandtætheden, kapaciteten, kameraet, lyden, modemmet, antennen, processoren, RAM'en, skærmen, prisen...

Alle disse våben blev overflødige overfor denne ene faktor, der nu blev indsat.

Brugeren...

Den intelligente bruger...

Denne nye enhed blev nu altafgørende for hele krigen. Den kraft, brugeren bragte med sig, med sine nye valgmuligheder og evne til at skifte brand og tilgang var uovertruffen.

Aldrig havde imperiet set sådan et våben. De havde været vant til betingelsesløs underkastelse, men nu blev de mødt af brugere med valgmuligheder, og hele imperiets magtstruktur faldt sammen...

Ville æblet styrte fra grenen, ville lærlingene blive de nye mestre, ville det her skriv ende under noget copyright-infringement... ingen ved det...

Dog vidste én - måske flere - at det vigtigste ved et flagskib, var at man kunne nyde det en hel dags tid, at man kunne indfange de fedeste øjeblikke i høj kvalitet, følelsen i hånden i en travl hverdag, en skærmstørrelse, der er til at håndtere, at det kan klare en løbetur i regnvejr, at systemet kører hurtigt og effektivt, uden for meget pres på komponenterne, før man virkelig har brug for det, samt en snappy opladning og en rimelig pris.

Må smartphone-flagskibets kraft være med dig i kampen om smartphone-tronen"

Brugeren er kontaktet. Tak til alle jer der deltog.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage