Vi ved allerede at udviklingen, finpudsningen og sågar produktionen af PlayStation VR2 skrider frem for alvor, og det lader til at være et spørgsmål om tid før Sony langt om længe byder indenfor til en fremvisning, hvor de sidste detaljer kommer på plads.
Men hvornår? Ja, spørger du insider Jeff Grubb, så kan det virkelig være inden længe. Mere specifikt siger han i sit show, Grubbsnax, at han har hørt "rumblings" om en dedikeret PSVR2-begivenhed "meget snart".
Han sætter hverken specifik dato på, eller afgiver specifikke løfter, så det er værd at tage dette med et gran salt. Tidligere har Grubb også snakket om hvorvidt Sony overhovedet vil holde et event her til sommer, så selvom at der er rygter i vinden, så bør vi afvente og se hvad Sony gør det næste stykke tid.
Du kan læse mere om PSVR2 her.