Hvor mange Hz er for mange Hz? Ja, det er det ældgamle spørgsmål, og vi har efterhånden bevæget os fra 120Hz til 240Hz, og nu sågar til 360Hz i visse modeller. Men de står allesammen i skyggen af Asus' nyeste påfund.
Asus har, via en pressemeddelelse udsendt sammen med Nvidia i anledning af Computer, løftet sløret for ROG Swift 500Hz, der som navnet indikerer byder på en refresh-rate på 500Hz kombineret med et 1080p panel med G-Sync.
Det er 24 tommer, og er primært, naturligvis, designet til esport, og til at man bruger Nvidias Reflex Analyzer til for alvor at mindske forsinkelsen.
Vi kender ikke prisen, men den forventes at være høj.