Sony er i gang med tv-serier baseret på Horizon, God of War og Gran Turismo

Præcis hvordan de kommer til at se ud vides endnu ikke.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-05-27

Sonys primære mål de her dage er at udbrede kendskabet til deres IP'er. Det sker først og fremmest ved at satse mere direkte på PC-platformen, men de ønsker også at lave flere film og tv-serier i stil med den nye Uncharted-film.

Under en nylig Q&A mellem blandt andet PlayStation-chef Jim Ryan og diverse investorer er det blevet bekræftet (via ResetEra) at Sony lige nu arbejder aktivt på tv-serier baseret på Horizon, God of War og Gran Turismo.

Der er desuden fundet distributør og netværk på de to førstnævnte, og Horizon-serien udvikles af Netflix, og God of War skal udvikles hos Prime Video.

Sony er desuden i fuld gang med The Last of Us-serien på HBO Max, men hvor Gran Turismo-serien lander vides endnu ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage