Sony forventes at være helt færdige med PS4-spil i 2025

De ønsker dog at skabe et mere varieret output til PC og mobilerne.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-05-31

Som du sikkert allerede ved kunne Sony fremlægge en ret omfattende præsentation af deres PlayStation-forretning for blandt andet investorer for nylig. Her er der et hav af interessante detaljer, men det fremgår også præcis hvornår de forventes at udfase PlayStation 4-platformen helt.

Mere specifikt fremgår det fra præsentationen, at de forventes at være helt færdige med PS4-spil i 2025. De sammenligner blandt andet med finansåret 2019, som består af stort set 100% PS4-titler, men i 2025 hedder den altså 50% PS5, 30% PC og 20% mobil i et forsøg på at skabe et mere varieret output.

Hvordan fremtiden for PlayStation 4-platformen ud i forhold til basal funktionalitet online, det vides endnu ikke.

Bruger du stadig din PS4?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage