Kan du huske Abandoned? For en stund var mange overbeviste om at det i virkeligheden var et Kojima-ledt projekt, og at hele holdet var i gang med at udføre årtiets practical joke. Sandheden skulle vise sig at være langt simplere, nemlig at holdet bag delvist manipulerede med sociale medier for lige præcis at fremtvinge den tvetydighed.
Men bag ved scenetæppet har det åbenbart ikke været særligt sjovt, hvis man skal tro en artikel ovre hos GameSpot, der har snakket med nogle af de ansatte der har arbejdet på spillet.
De siger at instruktør og chef, Hasan Kahraman, er "duplicitous and prone to mood swings," og at selve præmissen bag Abandoned er blevet skiftet helt ud hele tre gange. Det startede med at være en bror til en kultleder, der skal bringe selvsamme kult ned om ørene på medlemmerne, men det hele er blevet skiftet ud med noget om aliens, og også noget om vampyrer. Angiveligt er holdet nu tilbage ved kultideen med måneders spildt arbejde.
Desuden siger artiklen, at Kahraman har brugt lækkede aktiver fra spillet som en slags loyalitetstest, og var responsen negativ ville han så påstå at de var fake, og egentlig ikke fra Abandoned.
Det skal dog siges at studiet selv benægter alt dette, og har sagt følgende i en meddelelse:
"It is in development, all of this is just out of context resulted by angry fans who did not see the game, the article written by Gamespot is just based on what these angry users speculate. One of them is pretending to be an business partner. The Prologue will be released whenever we are ready. We are not letting speculation force us to 'prove' the game."