Apple har løftet sløret for iOS 16

En redesignet låseskærm, forbedringer til Beskeder og nye Apple Pay-muligheder.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-06-07

Apple løftede traditionen tro sløret for ny software ved deres WWDC-fremvisning i år, og den næste udgave af iPhone-styresystemet hedder naturligvis iOS 16.

Denne udgave er allerede nu i lukket Developer Beta, men går i åben beta i næste måned, for så lande endegyldigt sammen med de nye iPhone-modeller i september. Allerede nu har Apple dog valgt at sætte tyk streg under følgende tilføjelser via deres hjemmeside:

iOS 16 redesigner endelig låseskærmen med nye muligheder såsom fonte og widgets, og disse kan desuden tilpasses sammen med dine Focus-profiler, så du eksempelvis har en låseskærm til arbejde, og en til privatlivet.
Apple Pay opdateres så det ikke kræver ekstra hardware i eksempelvis en terminal for at bruge muligheden, og desuden kommer der snart måder hvorpå betaling kan opdeles i rater uden merpris.
iOS 16 tillader at man laver allerede sendt iMessage-beskeder om, eller slette dem helt.
iOS 16 understøttes af alle modeller til og med iPhone 8.

Hvad synes du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage